Det er muligt at gøre et godt køb til Black Friday, som ligger lige før jul. Derfor er det værd at begynde at planlægge dine indkøb i god tid, så du kan sikre børnenes julegaver til en ekstraordinært god pris.

Julen er en tid, der koster mange penge – især hvis der er børn blandt dem, der skal have gaver. Derfor kan det betale sig at vente med at købe gaver, indtil det bliver Black Friday. Til Black Friday, som vi for alvor har taget til os i Danmark de seneste år, er der mulighed for at gøre et godt køb, hvis du vil spare nogle penge på børnenes julegaver.

Herunder følger en række anbefalinger til, hvad du kan investere i, hvis du vil gøre børnene glade med en gave, som du måske ikke havde haft råd til, hvis ikke det var for Black Friday. Du kan købe legetøj på tilbud til Black Friday, hvis der er mindre børn i familien, eller du kan købe elektronik og gadgets, hvis det er til lidt større børn.

 

1: En konsol

De fleste børn elsker at spille computerspil, og efterhånden er det ikke kun forbeholdt de ældre børn. Børn lærer tidligt at spille spil på iPads og tablets, hvorfor du ikke behøver at bekymre dig om, hvorvidt en konsol er for avanceret til et barn.

Du kan købe de mest populære konsoller som Xbox og PlayStation på tilbud til Black Friday, men vær opmærksom på, at de ofte bliver revet væk. Det er derfor en god idé at være forberedt på, hvor du skal købe dem henne.

 

2: En drone

En drone er et sjovt og lærerigt stykke legetøj, som du med fordel kan give de lidt ældre børn. Hvis du føler, at barnet ville synes, det er sjovt, kan du investere i en drone med et kamera, så der er mulighed for at lave flotte filmoptagelser, samtidig med at barnet lærer dronen at kende.

 

3: En trampolin

De fleste børn elsker at hoppe på trampolin, og du kan helt sikkert finde en på tilbud til Black Friday. Du skal først og fremmest lige forhøre dig hos forældrene, hvorvidt der er plads til en i haven, hvis ikke det er dine egne børn, du køber en gave til.

 

4: Brætspil

Brætspil er sjove, og så er de også i stand til at samle hele familien. Der er dog den hage ved brætspil, at de ofte er forholdsvist dyre – derfor er det oplagt at købe dem til Black Friday, hvor du kan få dem til en brøkdel af den oprindelige pris.