Sommeren har sat kursen mod Danmark, og snart har både børn og voksne ferie. Danmarks somre er blevet varmere og varmere de sidste par år, så det kan være en god idé med et badebassin til haven. Dog findes der mange forskellige af slagsen; hvilket passer bedst til jer?

1: Hvem kommer til at bruge badebassinet?

Hvis I vil købe et badebassin online, skal I huske at tænke over, hvem der kommer til at bruge det. Hvis jeres børn endnu er små, skal I selvfølgelig vælge et bassin, der på ingen måde er dybt, og som de små trygt kan sidde i. Der skal være fuldstændig styr på sikkerheden, og I skal selvfølgelig stadig holde øje med dem, når de er i vandet. Er jeres børn lidt større elle endda teenagers, kan det være gavnligt med et større bassin. På den måde kan de nemmere køle hele kroppen af, samt svømme og lege. Det vil også egne sig bedre til jer, så I også kan få lidt afslapning og nydelse ud af det.

2: Tænk over badebassinets størrelse

I skal også tænke over badebassinets størrelse i forhold til jeres have. Bassiner kommer nemlig i mange forskellige størrelser og former, så I skal vælge et, der passer til jeres grund. Badebassiner til små børn er som regel ikke særlig store. 

De er ofte rektangulære, hvor den korte side ikke engang er 2 meter, og den lange side typisk er omkring 3 meter. Har du ældre børn, kan I trygt vælge et større bassin. De er oftest runde, og de har normalt en diameter på 3 meter, så de fylder en del mere end de små, rektangulære bassiner. 

Firkantede bassiner er nemmest at få til at passe ind i haven, men runde bassiner er typisk de største.

3: Overvej mængden af vand

Når I skal vælge et badebassin til børn, skal I tænke over, hvor meget vand, som I kommer til at bruge til bassinet. Der skal mange liter vand til at fylde et bassin, og det koster selvfølgelig penge. Derudover kan man også argumentere for, at det er spild af vand, når man tømmer og fylder et bassin gentagne gange. 

Derfor skal I også overveje dette, når I skal købe et bassin; skal bassinet stå hele sommeren? Hvor ofte vil bassinet blive brugt? Hvor meget vand har I lyst til at bruge til det formål?

4: Husk rensningen af vandet

Hvis I forventer at have bassinet stående med det samme vand over længere tid, er det vigtigt, at I holder det rent. Det kan I gøre med hjælp af klor, et net og en pumpe. Det er med til at holde alger, bakterier og andre organismer væk, så I trygt kan bade i vandet.

Nyd det gode vejr

Hvis man ikke skal bade, når man har fri, og solen skinner, hvornår skal man så bade? Giv dine børn en sommer, som de aldrig vil glemme, med et perfekt badebassin til haven.