Prøv dit barns sanser af

barnets sanserDen motoriske udvikling hos børn kan variere i tempo, men én ting er sikkert: De forskellige faser som hører til udviklingen af motorik, skal alle børn igennem. Alle mennesker har tre primære sanser, som kaldes taktilsansen, vestibulærsansen og kinæstesisansen, og netop de sanser er grundlaget for den videre udvikling hos et barn. Taktilsansen, vestibulærsansen og kinæstesisansen er selve grundstammen til et barns motoriske evner. Og hvis disse sanser ikke udvikles i den rigtige grad og det rette tempo, har det direkte indflydelse på barnets motorik.

Vestibulærsansen – hovedbalancesansen

Vestibulærsansen giver babyens krop signal om hovedets roterende bevægelser og desuden om bevægelsernes retning og hastighed. Denne sans sørger for, at dit barn kan holde balancen, og derfor kaldes den også hovedbalancesansen. Vestibulærsansen skal dog ikke forveksles med balancen generelt, idet balancen består af alle tre sanser og synssansen tilsammen. Derudover har vestibulærsansen stor betydning for, hvordan dit barn holder hovedet, barnets kropsbevidsthed og for dets aktivitetsniveau.

Hvordan stimuleres hovedbalancesansen?

For at sansen kan stimuleres skal væsken i det indre øre i bevægelse. Derfor skal hovedet bevæges i alle retninger, og det skal gøre hver dag. De mere vilde bevægelser vil her virke opkvikkende, mens rolige bevægelser virke dæmpende. Et barn skal være dus med alle variationer, og det er derfor vigtigt, at bevægelserne varierer bredt.

Taktilsansen – følesansen

Følesansen er til, for at dit barn kan mærke og registrere forskellige typer berøring. Sansen har stor betydning for barnets følelser, men også for dets præcision i forhold til bevægelser. Derudover har sansen indvirkning på barnets reaktioner, når det eksempelvis falder, og desuden for den lilles psykiske velbefindende og sociale kontakt til omverdenen. Har dit barn problemer med udviklingen af følesansen, vil det typisk resultere i enten afholdenhed eller megen ’frembrusen’.

Enten vil dit barn forsøge at undgå at komme til at røre ved andre, ellers også vil det omvendt gerne røre ved alt og kommer på den måde til at fylde meget socialt. Følesansen registrer, om en berøring er blid eller hård, kold eller varm, og om den er rar eller ubehagelig. Derefter sender sansen besked til hjernen om, hvad der foregår, så kroppen har mulighed for at reagere. I det ligger både et beskyttende og undersøgende del. Den beskyttende del består i, at barnet eksempelvis hurtigt trækker lapperne til sig, hvis det kommer til at røre ved et varm kogeplade. Og den undersøgende del består i, når barnet rækker ud og nysgerrigt vil røre ved eksempelvis kæledyret eller legetøjet.

Hvordan stimuleres følesansen?

Når dit barn rører ved noget eller selv bliver rørt, så stimuleres følesansen automatisk. Jo større en del af kroppen, der bliver rørt, desto mere stimuleres sansen også. Med andre ord, hvis dit barn aldrig har prøvet at røre noget med benene, maven eller ryggen, så ved det ikke, hvordan det føles. Så få tøjet af og kom i gang…

Kinæstesisansen – muskel- og ledsansen

Med kinæstesisansen kan vi mennesker spænde og afspænde muskler efter behov. På den måde formår vi at benytte den muskelkraft, der er behov for for at udføre en bestemt bevægelse. Der er eksempelvis forskel på at løfte en tallerken og en plastikske. Hvis dit barn flere gange har prøvet at løfte en tallerken, ved hjernen, hvilken besked der skal sendes til musklerne og derved hvilken kraft, barnet skal løfte med. Derudover er sansen et vigtigt grundlag for at kunne fornemme, hvilken stilling sine kropsled befinder sig i.

Sanseorganerne har vi i alle muskler, sanser og led. Og for at de kan virke optimalt, er det nødvendigt, at de får præcise sanseindtryk fra de andre sanser. Kinæstesisansen bygger derfor på de to øvrige sanser – og hvis dit barn har problemer med dem, viser det sig ofte i kinæstesisansen.

Hvordan stimuleres muskel- og ledsansen?

For at udvikle kinæstesisansen er det vigtigt, at du og din familie indretter jeres hjem og dagligdag på en måde, hvor der er plads til leg og bevægelse. Dit barn har nemlig brug for at kunne bruge og afprøve sin krop, så den styrkes, og stabilitet og muskler trænes hver dag. Husk at børn afkoder og kopierer voksnes adfærd. Så hvis forældrene sidder flere timer foran fjernsynet eller computerskærmen, så gør den lille det også. Anskaf jer eksempelvis et legetæppe, som er velegnet til kropslig bevægelse på gulvet, hvor der er god plads. Desuden findes der også et væld af aktivitetslegetøj, som er særligt velegnede til bevægelse og kreative lege.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *