Ligeså vel som der findes individuelle sorgprocesser, vil der også være individuelle ønsker omkring en bisættelse eller begravelse af et afdød, lille barn.

Der findes forskellige regler på området, og det kan være en hjælp for mange forældre og pårørende at kunne få konkret indblik i disse.

Herunder kan der læses nærmer om de forskellige procedurer, og der gives praktiske råd i forbindelse med at arrangere en begravelse for det lille barn.

 

Begravelse – pligt eller ej?

Er barnet død efter 22. graviditetsuge, har forældrene pligt til at sørge for begravelse eller bisættelse. Er barnet død før dette tidspunkt, kan forældrene selv bestemme, om de ønsker begravelse eller bisættelse.

Nogle hospitaler har en kirkegård til børn født før 22. graviditetsuge, og forældrene kan vælge at lade hospitalet stå for begravelsen.

Der ydes begravelseshjælp, som er et tilskud, der udbetales fra Udbetaling Danmark, og som alle forældre til børn mellem 0-18 år er berettiget til, så længe barnet var en del af den offentlige sygeforsikring inden dødsfaldet.

Forældrene eller en bedemand kan ansøge om tilskuddet, som i år 2017 var fastsat til 9.000 DKK.

Både forældre til børn død før og efter 22. graviditetsuge er berettiget til at modtage begravelseshjælp.

 

Praktisk hjælp fra en bedemand

Det er frivilligt, om der ønskes en bedemand. Vedkommende kan bistå forældrene i enten hele begravelsesforløbet eller i en del af det.

En bedemand vil støtte forældrene i at tage så mange beslutninger omkring begravelsen, som forældrene er mentalt og fysisk i stand til.

Bedemanden kan hjælpe med centrale, praktiske begravelsesopgaver og bistå med følgende hjælp:

  • Sørge for kontakt til præst, kapel, kirkegårdkontor, hospitalskapel
  • Kan arrangere mødetidspunkter for de involverede parter
  • Købe kiste eller urne
  • Udarbejde ansøgning om begravelseshjælp
  • Stå for administrativt papirarbejde.

Forældrene kan vælge selv at stå for transporten af kisten eller urnen.

Eneste krav i denne forbindelse er, at transporten skal foretages af respekt for offentligheden. Derfor må der ikke benyttes offentlige transportmidler.

 

Begravelse med folkelig ceremoni med præst

Præsterne i den danske folkekirke har ikke pligt til at begrave personer, som ikke er døbt og derved medlem af Folkekirken.

Dog ønsker mange præster at bistå begravelse af et ikke-døbt, afdød spædbarn.

Hvis en traditionel, kirkelig begravelse ønskes, er det normalt, at forældrene skal have flere møder med præsten. Her bliver ceremonien planlagt i tråd med forældrenes ønsker. Nogle ønsker den rituelle ceremoni, andre vil gerne have en mere personlig ceremoni, hvor der for eksempel vælges salmer med en personlig værdi.

Under disse personlige samtaler kan forældrene lade deres ønsker om, hvordan begravelsen skal afholdes, komme til udtryk. Foruden valg af bestemte salmer, kan forældrene ønske, at der for eksempel skal læses et bestemt digt højt, eller de kan have særlige ønsker i forhold til tilrettelæggelsen af begravelsen.

En præst kan vejlede om begravelsens handlinger. Derudover kan præsten yde det, der betegnes som en sjælesorgssamtale. Her kan forældrene snakke med præsten om de følelser, som måtte være forbundet med det at have mistet et spædbarn.

Det er også muligt, at denne samtale kan finde sted efter begravelsen, og hvor forældrene kan få et frirum til at vende de store temaer om død/liv, sorg/glæde, sorg, skyldfølelse, meningsløshed med videre.

Enhver forældre kan vælge at opsøge en præst – også selvom man ikke har haft en kirkelig begravelse.

 

Begravelse uden folkelig ceremoni uden præst

Det er også muligt at få en begravelse uden folkelig ceremoni, og hvor der ikke vil være en præst tilstede. Her transporterer forældrene typisk kisten til kirkegården, hvor kistenedsættelsen vil blive varetaget af kirketjeneren samt en graver (og hvis forældrene ønsker det, kan bedemanden også være til stede).

Her kan forældrene selv kaste jord på kisten, hvis de ønsker det eller lade kirkegårdspersonalet gøre det. Derudover vil forældrene og de øvrige tilstedeværende have mulighed for at synge en bestemt, ønsket salme eller sang, inden kisten dækkes med jord.

Begravelse uden folkelig ceremoni kan desuden anvendes, hvis forældrene tilhører et andet trossamfund end den danske folkekirke.

Her har familien mulighed for at benytte et kapel på enten en kirkegård eller tilhørende et hospital og selv sammensætte ceremonien.

 

Andre ceremonielle handlinger

Foruden den traditionelle begravelse er der mulighed for at vælge andre former for ceremonier.

 

Bisættelse

Hvis forældrene ønsker det, kan de vælge kremering og urnenedsættelse. Her vil der ske jordpåkastelse af kisten i kirken. Urnenedsættelsen vil typisk finde sted 1-2 uger efter bisættelse.

Ønskes urnen at blive nedsat på en fællesgrav, kan der gå længere tid.

 

Maritim begravelse

En maritim begravelse betyder, at asken spredes over havet. Ønskes dette, skal der laves en erklæring til begravelsesmyndigheden, som vil være enten den tilknyttede lokale sognepræst eller kirkekontor.

Det er et krav, at asken spredes over åbent hav. Det vil sige hav eller fjord. Askespredningen må ikke finde sted over sø.

Det er forældrene samt familie og pårørende, som bærer ansvaret for, at asken spredes forsvarligt. Det skal ske af hensyn til omgivelserne og må således ikke vække opsigt.

 

Urnenedsættelse på privat grund

Det er muligt at søge Kirkeministeriet om tilladelse til at nedsætte urnen af et barn født efter 22. graviditetsuge på privat grund. Der gælder krav i denne forbindelse, som blandt andet drejer sig om, at man skal have jordbesiddelse, at graven ikke må markeres med for eksempel en gravsten samt, at grunden skal være mindst ½ hektar stor.

Når der sker en urnenedsættelse uden for kirkegård, skal det tinglyses for at sikre gravfred i minimum 10 år frem.

Læs meget mere hos Foreningen Spædbarnsdød her.

Bedste priser for Viagra i Europa: