Gider du heller ikke lave mad – hverken til hverdag eller fest? Så bestil mad ud af huset i Århus

At bestille mad ud af huset kan føles som en kærkommen hjælpende hånd, hvis man ikke har tiden eller lysten til selv at sørge for madlavningen. Det kan både være i en travl hverdag, hvor madlavning bliver nedprioriteret til fordel for mange andre ting. Madlavning tager nemlig tid fra alt det andet, man gerne vil bruge sin tid på. Men også til festlige lejligheder giver det overskud til at kræse om gæsterne, når der er blevet sørget for madlavningen andetsteds. Skal du fx holde konfirmation eller rund fødselsdag og har inviteret 40-50 mennesker, er det et kæmpe arbejde at stå og lave mad, som kan tage flere dage. Derfor kan du slippe for besværet og lægge opgaven over til erfarne restauratører, der ved, hvordan de skal lave mad til mange mennesker.

 

Mad ud af huset: Hvad er godt at bestille?

Det er selvfølgelig ikke alle retter, der egner sig lige godt til catering. Supper og andre meget flydende madvarer er sværere at transportere og have med at gøre end sandwiches, salater, frikadeller og lignende. Når det er sagt, er der efterhånden blevet udviklet mange nye former for emballage, så du har mulighed for at få transporteret de mere besværlige fødevarer, hvis du har et helt specifikt ønske.

Mange restauranter tilbyder mad ud af huset i Århus, og du kan få alt fra eksotiske retter til traditionelle, danske klassikere. Du skal vælge catering fra Restaurant Unico, hvis du holder af det klassiske køkken med et twist – her får du nemlig kvalitet for pengene. Det venlige personale hos Unico sammensætter i samarbejde med dig den helt perfekte menu. Det kunne være pocheret vesterhavsfisk, kalveculotte med tilbehør og citronfromage. Sammen beslutter I også, hvilke drikkevarer I vil have, om I ønsker rekvisitter, og hvor mange mennesker der kommer. I får kort og godt styr på alt det praktiske. Restaurant Unico i Århus er god til store selskaber, og deres tilbud begynder fra 20 kuverter.