Brev til min døde datter Else

Kære Else Søstrøm Asmussen

 

Else – du er mit livs kærlighed. Du er elsket nu og vil være det forevigt af både din mor og jeg. Selvom vi aldrig fik lov til at høre din stemme eller se dine øjne, så ved vi hvordan den lyder og de ser ud. Du er smuk og fin og jeg glemmer aldrig følelsen af at have dig liggende i min arme. Det var en af de bedste følelser jeg nogensinde har oplevet, jeg er så stolt af dig, så stolt af hvor smuk du var og få lov til at holde dig.

Du fik navnet Else efter min bedstemor/farmor Else. Hun stod altid på spring for at hjælpe os og det var det sted i verden jeg allerhelst ville være på ferie, for hun var der. Hun tog mig altid med på biblioteket som det første og vi lånte en masse tegneserier. Det var altid Lille Hiawatha og Gammelpot jeg lånte og læste igen og igen. En af dagene derude fik vi altid Hamburgerryg med hvid sovs og kartofler, en af dagene fik vi altid en halv grillkylling med pommes frites fra grillbaren og en af dagene fik vi altid min bedstemors hjemmelavet suppe med nudler og verdens bedste butterdejs boller til.

Else, selvom du uretfærdigt blev taget fra os, så har du givet os så meget. Din mor og far har været igennem så meget smerte og kamp for at få dig lavet – men vi er så lykkelig, glade og tilfredse med dig.

Du er alt det vi har drømt om.

 

Du har allerede haft en komplet liv/barndom i din mor og fars hoveder. Jeg har oplevet at gå pavestolt ned af kirkegulvet med dig som den smukkeste hvide brud ved siden af mig – på vej hen til en fyr, som jeg på den ene side er stolt af og på den anden side er misundelig på at han tager dig fra mig.

Jeg har oplevet at du har plaget mig for bilnøglerne, der dog aldrig rigtig blev til plagen, da du havde lært teknikken at sno mig om din lillefinger ved et enkelt kys eller smil.

Jeg har oplevet endeløse nætter hvor du ringer beruset og skal hentes hjem fra Aarhus. Jeg træt af det hver gang, men stolt af at du ringer og vil hentes af dine gamle Far – samtidig med at din mor og jeg føler os tryggere ved at vi får dig sikkert hjem.

Når vi en weekenddag har planlagt et måltid som du ikke vil have, så har du evnerne til at charmere mig og enten invitere på en god restaurant eller finde en god, rød bøf frem og lave din elskede sauce bearnaise. Jeg bliver irriteret over det, men pivstolt af at min lille pige kan få mig overtalt.

Vi har grinet af at du blev fjollet og dum at høre på, når du har drukket halvandet glas rødvin og mærker alkoholens rus første gang. Men med tiden lærer du at sætte pris på en god, kølig norditaliensk rødvin – ligesom dine forældre og din storesøster.

Vi har skændes så det bragede fordi du ville blive hos dine veninde til efter kl. 22 en fredag, især fordi at næsten alle de andre piger måtte. Når selv bliver mor lærer du at værdsætte at det var godt at dine sure, trælse, gamle mor og far kunne finde ud af at sige nej til dig og giver dig rammer og grænser. Vi gjorde det kun af ren kærlighed til dig og det lærer du at forstå en dag.

Jeg har siddet på en bænk i timevis og set dig slå til en tennisbold i Tranbjerg Tennisklub. Selv når det begynder at regne og vi andre flygter ind i klubhuset, så insisterer du på at vil spille videre.

Du kunne aldrig dy dig og spiste altid vores vindruer på terrassen lige før de var modne. Det var den måde du bedst kunne lide dem og det sikrede at du fik mange flere end din søster.

Jeg hadede når din mor fik jer to tøser overtalt til at plage mig for at komme med i rutsjebanerne i de forskellige ”Sommerlande” vi besøgte. Jeg ville altid hellere sidde på en bænk og se jer skrige deroppe sammen med jeres mor og komme grinende og opstemte løbende hen til mig når I er færdige.

Når vi skulle på længere køreture til Sønderjylland, skulle du altid ”danse” med dine fødder op af mit sæde. Det irriterede mig altid og hold da op hvor skulle jeg sige det til dig mange gange før du lyttede efter.

Nøj hvor du elskede sovs. Især at sidde på køkkenbordet når din far skulle lave den var et stort hit. Du sagde altid ”Mere – mere” når du hjalp mig med at smage den til. Der manglede altid et eller andet sagde du, så du blev nød til at smage den til igen og igen.

Af en eller anden mærkelig grund ville du altid gerne have rene fingre når vi spiser og du var altid (fra du var helt lille) flink til at hjælpe til med at tage ud af bordet. Du har arvet dine mors ”OCD” når det kommer til at vil have ting i kasser og systemer. Du skældte mig altid ud fordi jeg rodede for meget i køkkenet.

Din første tur til Spanien var fantastisk. Du var ca. 6 mdr. gammel og elskede at komme i swimmingpoolen flere gange dagligt og kunne sove i dejligt airconditionkølet soveværelse. Flyveturen var du ligeglad med, du sov hele vejen og selvom din storesøster nærmest hele turen sagde: ”Se, se der”.

Du sidder i en højstol til bords og får en grønsagsmos. Vi andre spiser Bøf Bearnaise og du får selvfølgelig bearnaise i din mos. Dagen efter kigger du forundret på din grød når du har smagt på den. Der mangler noget.

Jeg ser dig sidde i vores hjørne under tv’et og numse dig en smule frem og tilbage i den retning din storesøster kommer løbende i. Du kan ikke følge med hende, hun løber den ene vej og du får dig numset 10-20 cm frem og hviner og basker med armene. Karen er allerede løbet frem og tilbage flere gange mens du begynder med at numse/kravle den modsatte vej.

Jeg havde lyst til kaste med dig fra du kom hjem til os i Tranbjerg. Men ligesom med din storesøster Karen, så havde jeg ingen anelse om hvornår jeg måtte og du kunne holde til det. Men jeg glemmer aldrig den første dag jeg gjorde det – først så du lidt ængstelig ud og anden gang klukgrinede du og syntes at det var det sjoveste i hele verden.

Efter en lille måneds tid smilte du til mig for første gang. Jeg kan ikke beskrive den lykkerus jeg havde – det var en af de mest stolte øjeblikke i mit liv. Min smukke datter og hun smilte til mig.

Dit første bad. Jeg fik lov til at holde dig (efter en hård kamp med din mor) og efter kort tid med skepsis fra dig, fandt du ud af at det var så sjovt at baske med armene og benene i vandet. Da du var stor nok til at sidde selv i badekarret, skulle din søster og dig selvfølgelig sidder deri sammen også selvom der nærmest ikke var plads. I var ligeglade, I hyggede jer bare og plaskede vand overalt.

Du var svær at skifte ble på. Du var så lille og fin og bleen var så lille og svær at sætte på dig. Din mor og jeg havde helt glemt hvordan det var at sætte den på så lille og fin en krop.

Du lå og spjættede og dine arme og ben kørte i alle retninger, selvom din krop lå helt stille. Hovedet kørte også i begge retninger mens du lå i sofaen med mor og far på begge sider. Mor og far var trætte, meget trætte – men hamrende stolte. Ind i mellem Karens kig på tv’et kommer hun dog også lige hen og skulle have noget opmærksomhed. Enten ved at daske til mor og far eller hendes forsøg på at ae dig. Hendes ae var dog voldsomt, så vi måtte sørge for at hun ikke prikker dig i øjnene.

Jeg kunne blive ved med dette brev, men jeg slutter her. Jeg lover at du ikke har levet forgæves, du har sat et kæmpestort fodaftryk i verden og i din families hjerter.

Vi elsker dig alle sammen og jeg elsker dig overalt på jorden.

Kærlig hilsen

Far