Den perfekte dessert, når der kommer gæster! Soufflé er en fransk dessertklassiker, der både er er berømt for sit udseende og berygtet for at ende galt. Det er nemlig helt afgørende, at den hæver op uden at klaske sammen igen, inden den serveres.

Chokoladesoufflé

Denne chokoladesoufflé er en helt enkel, flot og lækkert blød dessert, og husk nu, at den skal serveres lige med det samme, den er kommet ud af ovnen.

Chokoladesoufflé

Forb. tid 20 min
Tilb. tid 12 min
Ret Dessert
Køkken Fransk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 25 gram Smør
  • 100 gram Chokolade
  • 60 gram Æggeblommer eller blommerne fra 3 M/L æg
  • 1 spsk Majsstivelse
  • 1 tsk Salt
  • Smør
  • Flormelis
  • 200 gram Æggehvider eller hviderne fra 5 M/L æg
  • 1 dl Sukker
  • 1 tsk Hvidvinseddike

Sådan gør du
 

  • Kom smørret og chokoladen i en gryde og sæt den på komfuret.
    Tænd komfuret på det laveste blus. Rør rundt i det, imens det smelter, til det bliver en god, homogen masse.
    Tag gryden af varmen og lad det afkøle.
    Pisk æggeblommerne i den lunkne masse, lidt efter lidt. Bruger du hele blommer, tilsætter du én blomme ad gangen. Pisk det hele sammen, så det atter bliver til en helt ensartet blanding.
    Tilføj til sidst majsstivelse og salt under piskning.
    Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
    Kom æggehviderne og sukkeret i en skål og pisk det lidt sammen.
    Tilføj hvidvinseddiken under piskning. Blandingen vil begynde at danne nogle små "toppe".
    Hæld lidt af marengsen over i skålen med chokoladeblandingen og vend det ligeså forsigtigt sammen, hvorefter du tilføjer resten af marengsen.
    Pensl dine skåle med smør. Start i bunden af skålen og pensl op ad skålens kanter.
    Drys derefter indersiden af skålene med et jævnt lag flormelis. Sørg for at kanterne også er dækket af flormelis.
    Kom souffléedejen på en sprøjtepose.
    Fordel massen i dine skåle, så skålene er fyldt cirka 3/4 op. Undlad at ramme siderne af skålen, når du sprøjter dejen ud. Jeg lavede souffléerne i to forskellige skålestørrelser: Ø9 centimeter (6 styk) og Ø12 centimeter (4 styk).
    Placér skålene på en bageplade. Jeg bagte de to skålestørrelser over to omgange, da bagetiden ikke er den samme - og det er vigtigt ikke at åbne lågen til ovnen, mens de bager! Ellers klasker souffléerne sammen.
    Sæt bagepladen i midten af ovnen og lad soufléerne bage. De små på Ø9 centimeter fik 10 - 12 minutter, og de store op Ø12 centimeter fik 15 - 18 minutter.
    Tag de færdige soufléer ud af ovnen og servér med det samme.

Noter

 
Chokoladesoufflé
Chokoladesoufflé
Chokoladesoufflé
Chokoladesoufflé
Keyword Chokolade, Sødt