Den lækre franske klassisker, der er en god simreret der passer sig selv, så du kan bruge mere tid med børnene.

Coq au vin

Forb. tid 20 t
Tilb. tid 3 d 6 t
Ret Hovedret
Køkken Fransk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 stk. Kylling hel
  • 1 flaske Rødvin Gerne bourgogne
  • 4 dl Hønsefond
  • 2 stk. Løg
  • 3 fed Hvidløg
  • 1/2 dl Cognac
  • 1 spsk. Hvedemel
  • 2 stængler Bladselleri
  • 2 stk. Gulerødder
  • 1 spsk. Peberkorn
  • Krydderier Timian, laurbærblade og persille
  • 150 gram Bacon
  • 1 bundt Bredbladet persille

Sådan gør du
 

  • Parter kyllingen i op til 10 dele og krydre det i salt og peber.
    Brun det af i smør og olie i en stor gryde (gerne støbejern)  og læg det til side.
    I mellem hakkes løg, hvidløg, gulerødder og blegselleri og de sauteres på panden i smør og olie. 
    Melet tilføjes til grønsagerne og lad dem stege i få minutter. Derefter tilføjes cognac og blandingen skal flamberes i 30-60 sekunder.
    Læg kødet tilbage i gryden sammen med grønsagerne og tilføj vinen og lad det simre i en lille time. Derefter kan ens hønsefond tilføjes.
    I mellemtiden kan baconen sprødsteges og sættes til side. 
    Når saucen er kogt ind til det halve, skal kyllingen tages op og saucen smages til med sukker, salt, citron og gastrik og jævnes hvis den er for tynd. Brug en smørbolle til at jævne med og lad den endelig ikke blive for tyk.
    Når saucen er "komplet" i smag og tykkelse, tilføjes kyllingestykkerne og bacon. 
    Ved bordet drysses hakket, bredbladet persille over retten, der kan serveres med flutes eller kartoffelmos.
Keyword Kylling