Hvilken a-kasse skal jeg vælge? Det kan hurtigt give grå hår i hovedbunden at finde den a-kasse, som imødekommer dine ønsker og behov. Forståeligt nok for valget er afgørende for din fremtid.

 

Derfor skal du være medlem af en a-kasse

Hvis du vil modtage dagpenge fra den dag, du står uden arbejde, er det nødvendigt, du er medlem af en a-kasse. Derfor skal du i god tid vælge den, der passer til dig. Du skal nemlig have været medlem af en a-kasse i minimum 1 år for at have mulighed for at modtage den månedlige dagpengeydelse.

 

Tag det rigtige valg

Er du akademiker, håndværker, sundhedsfagligt uddannet eller noget helt fjerde eller femte? Du vælger selv, hvilken a-kasse du melder dig ind i, men der er fordele ved at vælge den, der passer til dit fagområde.

Er du uddannet ingeniør, er det oplagt at vælge en a-kasse, der kender faget og har specialiseret sig i de udfordringer, der følger med. På den måde kan du være sikker på at være bedst stillet, hvis du en dag bliver ledig.

 

Få hjælp til stort og småt

Med en stærk a-kasse i ryggen står du aldrig alene. De kompetente medarbejdere svarer på både store og små spørgsmål, ligesom du får personlig og kvalificereret rådgivning gennem hele din ledighedsperiode.

Har du brug for sparring eller hjælp til at skrive en ansøgning, hvor dine kvalifikationer skinner igennem? Workshops og personlige samtaler er blot nogle af de ting, du får, når du melder dig ind i en a-kasse.

Du kommer derfor ikke til at stå på egne ben, men guides godt på vej, så du snart er tilbage på arbejdsmarkedet.