En udfordring forældre ofte oplever er, at det er svært at få deres barn til at finde ro, når det er tid til at sove. Har du svært ved at få dine børn til at sove kan du læse denne artikel hvor vi har hentet inspiration fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det kan være omvæltende at blive forældre og noget af det som kan hæve stressniveauet, er manglen på søvn hos både forældre og barnet. Nedenfor har vi samlet Sundhedsstyrelsens råd til forældre, der må tage kampen op med manglende nattesøvn hos deres barn.

 

Sådan skaber I bedre søvnvaner

Hvis barnet sover uroligt, kan der være mange grunde. Som regel er det et forbigående problem, som forsvinder igen.  Små børn har ofte svært ved at finde til ro.  Hvis barnet er inde i en periode med store omvæltninger eller indtryk, kan det ske at problemet med at få barnet til at sove fortsætter over længere tid.  Her kan følgende råd være gode at prøve.

  • Sørg for, at barnet er mæt, og at barnet har en tør ble.  Det er dog ikke en god ide med mere mælk eller mad ved aftenens sidste måltid. Det giver bare uro i barnets mave. Måltider skal fordeles over hele dagen.
  • Sørg for at temperaturen i rummet, hvor barnet sover er passende. Der må heller ikke være for varmt eller koldt i rummet. Temperaturen skal være omkring 18-20 grader.
  • Vær opmærksom på at barnet ikke får for meget eller for lidt søvn i løbet af dagen. Det er vigtigt at lægge barnet til at sove på det rigtige tidspunkt, dvs. når barnet er træt, men ikke overtræt.
  • Lad tiden op til sovetiden være afslappende og beroligende og undgå dermed vilde lege og aktiviteter. En god ide kan være at indføre et ritual, et såkaldt putteritual.  Putteritualet indstiller barnet på, at det er ved at være sengetid, og ritualet kan bestå i f.eks. en vuggevise eller tandbørstning.  Ritualet skal vare ca. 10- 15 min.
  • For at barnet for den bedste døgnrytme er det vigtigt at barnet er aktivt i løbet af dagen og tiden om aftenen er mere rolig og fører til søvnen. Et andet godt råd er at dæmpe lyset indendørs om aftenen, da det er med til at regulere barnets døgnrytme.

 

Hvis barnet vågner flere gange i løbet af natten

Små børn sover i kortere intervaller end vokset og det betyder at den sammenhængende søvnmængde de får i løbet af natten normalvis, ikke overstiger 5-6 timer. Er dit barn mere vågen end det kan du følge nogle af nedenstående råd :

  • Der er rod i barnets søvnrytme. Når der er ferier og weekender, så sørg for at gøre de ting, I plejer at gøre om hverdagsaftenen. I skal bevare døgnrytmen, selv om det ikke er hverdag.
  • Om barnet har ondt i tænderne. Perioden omkring tandfrembrud kan være en periode, hvor barnet sover uroligt. Giv barnet tryghed og omsorg.
  • Om barnet er sygt. Hvis jeres barn har feber og smerter, vil det påvirke søvnen. Hvis I har mistanke om at jeres barn er sygt, så spørg jeres sundhedsplejerske eller læge til råds.
  • Om I forstyrrer barnet, hvis I sover i samme rum eller samme seng som barnet. Det kan være forstyrrende for både barnet og jer fordi, at I sover i samme rum. Her kan løsningen være at flytte barnet til et andet rum.
  • Om barnet er inde i en periode med store forandringer, f.eks. når barnet starter i vuggestue eller dagpleje. Her er det vigtigt at bevare rutinerne i hverdagen, så der er fokus på at skabe tryghed og ro trods alt det nye.

 

Ovenstående grunde kan alle medvirke til, at barnet er uroligt og dermed også påvirke barnets søvn.

I kan læse mere om børns søvn hos Sundhedsstyrelsen her.