En greenie er betegnelsen for en grøn smoothie eller juice. De er nemme at lave og er derfor gode som et sundere alternativ på alle tider af døgnet. Har du brug for at tage din morgenmad med på farten? Lav en greenie og drik den i bilen, på cyklen eller i bussen.

Er børnene småsultne om eftermiddagen? Lav en greenie.

Eller skal søndagsbrunchen piftes op med et flot og sundt alternativ? Lav en greenie.

Her får du en velsmagende og dejlig opskrift på en greenie, der er proppet med gode og nærende ingredienser og samtidig er super nem at lave.

Greenie

Greenies er gode til dig, der ønsker at tilføje flere næringsstoffer, vitaminer og mineraler til din kost, men samtidig har en travl hverdag.
Som mange andre greenies indeholder denne opskrift spinat. Spinat er en superfood, hvilket betyder at den har et højt niveau af næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Samtidig er den ret smagsneutral, så din greenie ikke kommer til at smage for “grøn”. 
Forb. tid5 min
Tilb. tid10 min
Samlet tid15 min
Ret: Brunch, Drikke, Morgenmad
Keyword: Drikke
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 200 gram Spinat Frossen
  • Citronsaft fra 1/1 citron
  • 1 stk. Avocado
  • 1 stk. Banan
  • 1 tsk. Vaniljepulver
  • 300 ml Sojamælk

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne ned i blenderen og blend dem, indtil din greenie har fået en jævn konsistens.
    Ønsker du en mere flydende konsistens, måske mere som en juice, kan du tilføje mere sojamælk.