At blive forælder er en fantastisk ting. Selv dem, der på ingen måde har planlagt deres barns tilblivelse, ender som oftest med at blive utroligt glade for det. Man kan ikke undgå at elske et barn, der på den måde er en del af en selv, på trods af al gråden og den manglende nattesøvn.

Denne kærlighed kan imidlertid også tage overhånd. Nogle forældre glemmer fuldstændig sig selv, deres egne interesser og deres venner, når de lige pludselig bliver forælder. Særligt som far til et barn kan denne balancegang være svær, da det ofte kan føles som om, at samfundet har modstridende idealer for, hvad en fader skal være. Skal man være den sympatiske far, der tager mindst lige så meget af barselstiden som barnets mor, eller bør man hellere skynde sig tilbage ud på arbejdsmarkedet for at kunne forsørge sin lille familie?

Dette er dog ikke en beslutning, som man skal træffe på baggrund af et sæt samfundsnormer. Tværtimod er det vigtigt, at det er en beslutning man træffer indbyrdes i familien, hvor man graver dybt i sig selv og finder ud af, hvad man egentlig har lyst til.

 

Hav tid til dine egne interesser

Ligegyldigt hvor mange barselsuger du vælger at tage med dit nyfødte barn, så er det vigtigt at du også bruger noget af denne tid på dig selv. Af åbenlyse årsager, har barnet brug for utroligt meget opmærksomhed og omsorg i de første mange uger af sit liv. Som tiden går, er det dog essentielt for både dit og barnets psykologiske helbred, at du bruger tid på andet end børnepasning og bleer.

Er du f.eks. en af dem der elsker at spille tennis eller stå på jetski, så er det vigtigt at huske at planlægge noget uden famlien, så der ikke går 100 % børnefamilie i den og du glemmer dig selv.

Gør du ikke det, så ender du som en sur og tvær far, der ser kilden til sine problemer i sin lille nyfødte guldklump.

 

Giv barnet plads

Så snart barnet har vokset sig en smule større, vil det snart begynde selv at efterspørge mere frihed og tid alene. Når man står med en lille baby i armene, kan et være svært nogensinde at forestille sig, men de vokser op, hurtigere end man aner, og så er det vigtigt, at man i mellemtiden har lært at give afkald på det tætte bånd, man indtil da har haft til sit barn.

Man kan ikke længere hente al sin identitet i sin status som far, og hvis man ikke har forberedt sig på dette fra ens barn var helt småt, ved at pleje sine venskaber og interesser, så skal man pludselig til at opbygge en helt ny vennekreds.