Er der noget bedre end en lækker chokoladekage, når man skal holde fødselsdag, eller hvis vejret udenfor bare kalder på det? denne kage er med chokolade og perfekt svampet i konsistensen. I et enkelt lag og på toppen er den blevet smurt med flødeostcreme og endelig toppet med slik. Kagen er oplagt at forme som et tal (alderen på fødselaren). Bag to bradepander. Placer dem oven på hinanden og skær eksempelvis et to tal ud. Det stykke kage som du skærer fra, kan med fordel fryses ned eller gemmes i køleskabet til en lækker omgang romkugler, hvis sådanne lyster pludselig skulle opstå.

Lækker fødselsdagskage med chokolade og flødeostcreme

Forb. tid4 t
Tilb. tid30 min
Samlet tid4 t 30 min

Ingredienser

Flødeostcreme

  • 800 gram Flødeost
  • 60 gram Smør Blødt
  • 800 gram Flormelis
  • 40 gram Vaniljesukker

Pastafarve (eller frugtfarve, her er brugt grøn)

    Chokoladebradepandekage

    • 600 gram Sukker
    • 72 gram Kakao
    • 500 gram Hvedemel
    • 30 gram Natron
    • 30 gram Bagepulver
    • 2 knsp. Salt
    • 4 stk. Æg
    • 300 gram Smør Smeltet
    • 4 dl Vand
    • 1 dl Mælk
    • Smarties Til pynt. Kan erstattes af andet slik

    Sådan gør du

    Flødeostcreme

    • Skær dit smør i små tern og lad den stå på køkkenbordet. Tag der efter de tørre ingredienser til cremen og bland dem sammen i en skål. Tilføj flødeosten til de tørre ingredienser og rør massen lind. Tilsæt der efter den bløde smør og den eventuelle frugtfarve. Rør igen massen lind og tjek for eventuelle smørklumper, inden massen kommes i en sprøjtepose og på køl.

    Chokoladekagen

    • Tag alle tørre ingredienser og rør dem godt sammen i en skål med lidt størrelse. Smelt smør i en gryde og sørg for at det ikke når at boble op. Fjern det smeltede smør fra blusset. Tilsæt nu vand, æg, mælk og det let afkølede smør til den tørre masse. Alle ingredienser røres nu godt sammen til en ensartet masse. Husk at tjek for eventuelle klumper. Fordel nu dejen i to dybe bradepander beklædt med bagepapir eller smurt med smør. Bradepanderne bages hver for sig i alm. ovn ved 170 grader og stilles efter bagning til afkøling.

    Sådan samler du din chokoladekage

    • De helt afkølede kager placeres nu begge på dit serveringsfad. Vær forsigtig når du tager kagerne op af formen. Her er det en fordel at have brugt bagepapir i bunden af ens bradepander. Så er kagerne simpelthen nemmere at styre. Når kagerne er placeret, så kan du skære dem til i det ønskede tal. Den overskydende kage fjernes og er som nævnt fantastisk at gemme til hjemmelavede romkugler. Tag nu din flødeostcreme ud af køleskabet og lad den ligge på køkkenbordet i et par minutter. Tag så den øverste kage væk og sprøjt den nederste kagen med cremen. Placer der efter øverste lag chokolade og giv den også et lag flødecreme på toppen og eventuelt på kagens sider. Herefter kan du pynte din kage med dit valg af slik. I tilfældet med Smarties, placeres hver Smarties tæt på hele kagen i et fint mønster. Det er i princippet kun fantasien som sætter grænserne her og det meste chokoladebaserede slik er velegnet til kagen.