Lækker svenskpølseret til både voksne og børn

Svenskpølseret er en ret, man aldrig bliver træt af, uanset om man er voksen eller barn. Retten er en gammel klassiker, som er nem og hurtig, og så koster retten næsten ingenting at lave. Vil du sikre, at voksne også elsker retten, så køb pølser af god kvalitet og brug ny kogte kartofler. Så vil retten være frisk og lækker.

Svensk pølseret

Der kan tilsættes flere grøntsager såsom gulerødder og tomater, hvis du ønsker en sundere version.
Forb. tid5 min
Tilb. tid35 min
Samlet tid40 min
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Hverdagsmad
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 6 stk. Pølser God kvalitet
  • 2 stk. Løg
  • 1 stk. Rød peberfrugt
  • 700 gram Kartofler
  • 2 spsk. Tomatpure
  • 2 spsk. Ketchup
  • 2 tsk. Sød paprika
  • 1,5 dl Fløde
  • 1,5 dl Mælk
  • Salt
  • Peber
  • 1 bundt Purløg
  • Smør og olie Til stegningen

Sådan gør du

  • Første trin er at koge kartoflerne til de møre. Kartoflerne skal afkøle, hvilket du gør ved at lade dem stå i koldt vand. Når de er blevet kolde, kan du pille dem og skære dem i tern.
    Herefter skal løgene pilles og hakkes i tern. Peberfrugten skal renses og skæres i tern, og ligeledes skal pølserne. Opvarm en stor og dyb stegepande med smør og olie og steg pølserne og løgene ved middel varme i cirka 5 minutter. Tilsæt nu peberfrugten og lad det hele få en gylden farve. Svits herefter tomatpure i samme pande, da dette giver smag. Når dette er gjort, tilsættes paprika, ketchup, mælk og fløde. Lad det hele koge igennem i et par minutter. Til sidst tilsættes kartoflerne, og det hele koges sammen i 5-10 minutter. En god ide er at smage til med salt og peber og drysse finthakket purløg over retten.