Lækre hjemmelavede frikadeller med brun sovs

Der findes næsten ikke noget bedre end at par gode hjemmelavede frikadeller. Nogle tænker måske ikke, at det er den mest velsmagende ret, men du kan nemt gøre denne ret ekstra god. Du kan f.eks. vælge at bruge friskhakket kød og bruge tid på at lave en god sovs til.

Forb. tid15 min
Tilb. tid30 min
Samlet tid45 min
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Hakkekød, Hverdagsmad, Mormormad, Svinekød
Servings: 4 personer

Ingredients

Frikadeller

  • 500 gram Hakket kalv og flæsk
  • 1,5 tsk. Salt
  • 1 stk. Æg
  • 5 spsk. Havregryn
  • 1 stk. Løg
  • 1,5 dl Mælk
  • 1 bundt Finthakket persille
  • 1 stk. Fintrevet skal fra én citron
  • Smør Til stegningen
  • Smagsneutral olie Til stegningen

Brun sovs

  • 1 dl Fløde
  • 2 dl Grøntsagsbouillon
  • Maizena
  • Sovsekulør
  • Æbleeddike Efter smag
  • Sukker Efter smag
  • Salt Efter smag
  • Peber Efter smag
  • 1 kg Kartofler Gerne aspargeskartofler

Instructions

Frikadeller

  • Kom det hakkede kød samt salt ned i en stor skål til at starte med. Rør nu kødet sejt med saltet ved brug af en håndmikser. Herefter piller du løget og hakker det i grove tern. Tilføj løget til kødet sammen med æg, havregryn, citronskal og persille. Når disse ingredienser er tilføjet, kan du langsomt tilføje mælk til blandingen indtil farsen har en passende konsistens. Du kan med fordel lade farsen hvile i køleskabet i en times tid. Når farsen er klar, kommer du smør og olie på en stor pande og varmer den op. Kom frikadellerne på panden og brun dem godt på begge sider. Pas på med at stege for mange frikadeller på en gang, da panden kan miste for meget varme. Steg nu frikadellerne færdig ved middelvarme, indtil de er gennemstegte. Når frikadellerne er færdige, kan du evt. lægge dem i et fad og holde dem varme i ovnen ved lav varme, mens du tilbereder sovsen.

Brun sovs

  • Hæld grøntsags bouillonen på den pande, du lige har stegt frikadeller på og kog bouillonen godt op. Herefter tilsætter du fløde og evt. en smule maizena for at jævne sovsen lidt. Når sovsen har fået en god konsistens, kan du smage den til med salt, peber, eddike og en smule sukker. Når sovsen har den rette smag og konsistens, tager du den af panden.

Servering

  • Du kan servere frikadellerne med kogte kartofler og f.eks. dampet broccoli som tilbehør. Hertil kan du hakke lidt persille som drys og tilføje den brune sovs.