Her kommer det perfekte bud på en aftensmad som er nem at lave, billig at handle ind til, og som de fleste vil elske. En tærte er god til en let frokost eller sammen med brød og salat til aftensmad, og så er den perfekt til at tage med på madpakke.

Denne tærte er en ekstra nem variant af den klassiske og elskede bacon-porretærte, idet den bruger en færdigkøbt dej som bund. Disse deje er generelt rigtig gode, og de giver derfor et godt resultat.

Fyldet består af bacon og porrer, og i denne opskrift er der tilsat en rest af kylling fra aftensmaden dagen før. Har man ikke kylling eller andre lækre rester kan disse sagtens undlades – men det giver et ekstra pift til retten.

Tærte med porre & bacon

Forb. tid15 min
Tilb. tid25 min
Samlet tid40 min
Ret: Frokost, Hovedret, Madpakke
Køkken: Dansk
Keyword: Tærte
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke Tærtedej Eller butterdej (købt færdiglavet)
  • 1 stk. Porre
  • 1 stk. Løg
  • 1 fed Hvidløg
  • 1 pakke Bacon I skiver eller tern
  • 4 stk. Æg
  • 1 dl Fløde
  • 0,5 tsk. Paprika
  • Salt
  • Peber
  • 100 gram Revet ost
  • Smagsneutral olie Til stegningen.
  • 100 gram Kylling Kan undlades

Sådan gør du

  • Hvis du har købt butterdej, så udrul den og form den, så den passer til dit tærtefad. Har du købt en færdig tærtedej, så pak den ud og placer den i fadet.
    Rens porren grundigt og hak den i tynde skiver. Snit hvidløget fint og hak løget. Imens steger du baconen på en pande, indtil det får en gylden farve og begynder at blive sprødt.
    Nu tilsætter du i panden sammen med baconen de snittede porer og de hakkede løg. Lad dem stege i baconfedtet og tilsæt olie, hvis dette ikke er nok. Lad det stege et par minutter og tilsæt så kyllingen, hvis du har det.
    Nu skal hele herligheden over i din tærteform. Hæld sammenblandingen direkte fra panden over i tærtebunden. Herefter skal du i gang med æggestanden.
    I en lille skål pisker du fløde, æg samt salt og peber sammen. Når det er godt blandet, hælder du det over tærten og slutter af med at drysse revet ost ud over hele herligheden.
    Tærten skal bage i cirka 25 minutter i en varmluftovn indstillet til mellem 180 og 200 grader.
    Et godt tip er at servere tærten sammen med en lækker, grøn salat. Det giver en friskhed til retten og strækker den længere. 

Bedste priser for Viagra i Europa: