Potter, toiletsæder og skamler

…en potte. Det er en stor overgang for en lille størrelse at gå fra ble til potte, så det er vigtigt, at det bliver en god oplevelse – både for barnet og forældrene. Vælg den rette potte til dit barn og jeres hverdag.

Smart på potten

Den geniale opfindelse til overgangen fra ble til toilet har været hos os i mange år og ser ud til at blive hos os i mange år endnu – men der er sket meget siden de første potter så dagens lys. Sikkerheden er øget med skridfast gummibund. Ergonomien er forbedret for større komfort hos den lille, der kan have brug for at sidde ofte eller længe på potten, før den nye kunst mestres; og hygiejnen er blevet langt nemmere at bibeholde med udtagelige inderskål, som hos f.eks. Babybjörn. I vælger selv præcis den trendy farve, der passer bedst til jeres hjem, og potter fra Bebejou byder desuden en med motiv i lyserød. Det kan ingen pigebørn da modstå!

Næste skridt

Efter potten kommer toilettet – eller for nogles vedkommende måske direkte efter bleen. I hvert fald er toilettet et sted, hvor dit barn gerne skulle føle sig tryg. Et stort hul ned til vand kan imidlertid virke skræmmende for de fleste børn, og et børnetoiletsæde kan derfor være løsningen. En ergonomisk form i blødt plastik sikrer komfort og tryghed til barnet. Gummikanter forhindrer at det glider og justerbar indstillingsmuligheder tilpasser sædet, så det nemt kan lægges på toilettet, endda af barnet selv.

Babydan har desuden en smart 2-i-1 toilettræner, der er både potte og toiletsæde i ét. Med justerbart trin kan barnet opleve friheden ved selv at kunne kravle op på toilettet og håndtag på hver side giver en følelse af tryghed i højden.

Alternativt kan en skammel være svaret på barnets tiltagende selvstændighed på badeværelset.

Det kunne være med barnets egen skammel. F.eks. BabyDans Little Mice skammel ville pynte på de fleste badeværelser.

En skammel fra eksempelvis Babybjörn fås i enhver trendy farve og kan bruges både ved toilettet og håndvasken. Med gummikanter under og gummimåtte ovenpå er sikkerheden i orden, når barnet selv går op og ned af skamlen.