—————–sponsoreret indhold—————–

Når man skal til at være en børnefamilie eller udvide flokken, kan det være svært at vide, hvor man skal starte, når det kommer til at indrette selve børneværelset. Det kan også være, at ens nuværende børn er blevet ældre og har nogle andre behov, som gør, at man skal ændre markant på deres værelse. Uanset hvilken situation du er i, ved vi godt, at det er udfordring. Alle børn er unikke og har forskellige interesser, som også gerne skulle kunne ses i deres værelse.

Det skriver Bolig Nyheder.

 

Dreng eller pige?

Der er mange kommende forældre, der mener, at man tydeligt skal kunne se, om det er en dreng eller pige, der bor på det pågældende værelse, hvorfor de vælger at farve værelset blåt eller lyserødt – de typiske ”drenge/pige”-farver.

Med tiden vil de hurtigt finde ud af, at deres barn måske slet ikke interesserer sig for lyserød og Barbie eller actionfigurer og sport. Gør hellere det, at du finder et neutralt farvetema, som vil kunne passe til næsten hvad som helst. Hvis du starter med hvide, lysebrune, gule og grønne farver og eventuelt skaffer legetøj, som er kønsneutrale, f.eks. bamser, så er du i sikre hænder. Så kan dit barn selv præge værelset med tiden, hvilket også giver dem en selvstændighedsfølelse, som kun er sund og fornuftig.

 

Gør plads til leg

Der er enormt mange muligheder for at indrette det sejeste børneværelse. Har du et barn, som er startet i skole, kan du selv bygge en køjeseng med rutsjebane, lave hyggehuler og kroge i hjørnet med puder og sækkestole eller købe noget tavlemaling, så de kan tegne med kridt på væggene. Dine børn vil helt sikkert elske dig for det, og deres klassekammerater vil uden tvivl mene, at de har det sejeste værelse i klassen.

Du kan også høre dit barn, hvad de vil synes kunne være det sejeste at have på deres værelse. Selvfølgelig skal man også have en realistisk tilgang, men hvis man kan gå på kompromis eller finde en potentiel løsning på deres ønske, bliver man helt sikkert også årets forældre. Dine børn vil altid tænke tilbage på den tid, hvor deres værelse var et paradis for leg og sjov. Husk også at gøre plads på gulvet under indretning, selv hvis de har et lille værelse, så de kan udfolde sig, uden at føle at det hele er trængt.

 

Udnyt den plads, der er

Som vi lidt kom ind på før, skal man også have nok gulvplads til, at man rent faktisk kan lege og være der uden at skulle rykke ud i stuen for at lege. Børn har brug for privatliv og er bedst tjent med, at de kan hygge for sig selv inde på værelset, hvis de har brug for det.

Har dine børn et lille værelse, så undersøg, om der mulighed for at indrette det på sådan en måde, at man får mest muligt plads. På YouTube kan man se masse videoer om, hvordan man indretter små værelser f.eks. med senge, som kan skubbes op ad væggen. I kan også lege med idéen om en sovesofa eller have deres tøj i forældrenes garderobe, så de ikke behøver at have et skab stående inde på værelset.