Har du en travl hverdag, hvor der ikke er meget tid til at lave mad? Så er denne ret perfekt til dig. Denne pasta med kødsovs er lynhurtig at lave og så koster det heller ikke meget at lave retten.

Pasta med kødsovs

Forb. tid 3 min
Tilb. tid 17 min
Samlet tid 20 min
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 gram Pasta
  • 500 gram Hakket oksekød
  • 2 stk. Løg
  • 1 fed Hvidløg
  • 4 stk. Gulerødder
  • 1 dl Vin Rød- eller hvidvin
  • 4 dl Hakket/flåede tomater Eller passata
  • Salt Efter smag
  • Peber Efter smag
  • Citronsaft Efter smag
  • Balsamicoeddike Efter smag
  • 1 knivspids Sukker
  • Parmesan Til at rive hen over retten

Sådan gør du
 

  • Du skal starte med at tilberede kødsovsen, da dette tager længst tid at lave. Begynd ved at skære løg og hvidløget i små tern. Herefter skærer du ligeledes gulerødderne i tern. Hvis du skal lave retten til børn, der er lidt grøntsags forskrækkede, kan du også vælge at rive gulerødderne i stedet. Så går gulerødderne i et med kødsovsen, således at børnene ikke lægger mærke til gulerødderne. Når du har hakket grøntsagerne, skal du svitse dem i olie på en stor sauterpande ved en middelvarme. Når grøntsagerne er svitset godt, tager du dem af panden og stiller dem til side. Herefter skruer du helt op for varmen og steger halvdelen af oksekødet med lidt ekstra olie. Du kan nu krydre kødet med salt og peber. Når kødet er blevet godt gennemstegt, kan du komme lidt mere olie på panden og putte det sidste kød samt grøntsagerne på panden igen. Når alt dette er blevet stegt sammen, tilføjer du vinen og de to dåser flåede tomater til blandingen. Derefter lader du kødsovsen koge op, hvorefter du skruer ned til middelvarme. Her lader du sovsen koge i 5-10 minutter mere, indtil den er færdig. Til sidst kan du smage den til med citronsaft, eddike og krydderier.
    Når du skal koge pastaen, kan du følge ansvisningerne på pakken. Når pastaen har kogt færdig, hælder du vandet fra bortset fra 1 dl. Pastaen og den ene dl vand blandes sammen med kødsovsen og herefter får det hele varme i et minut eller to. Nu er retten færdig og du kan slutte af med at rive parmesan henover kødsovsen.

Noter

Hvis du har god tid, kan du med fordel tage kødet ud 30 min. før det skal steges. Hermed får du en bedre stegeskorpe, når du steger kødet.
Keyword Hverdagsmad, Oksekød, Pasta