Underholdning til den mindste behøver ikke være begrænset til legetæppet eller badet – både til på farten og ved sengen er der underholdning at finde på nettet.

Hæng op!

Tiden kan blive lang i autostolen, i barnevognen eller i sengen for en lille størrelse, så underholdning er nødvendigt.

Playgros skønne dyr hænger gerne over sengen eller i barnevognen og smiler dagen lang i deres glade farver og spændende tøj. Med påsyet bidering og rangle er der ekstra underholdning og både Dinkly Dangly aben, elefanten og løven er nemme at sætte på med en kraftig klips. Silly U sørger for musik og smil med den lyserøde krabbe eller det blå rumskib – en god lille godnatmelodi inden middagsluren i barnevognen eller sengen måske?

Sæt fast…

Ikke alt behøver at blive hængt op – der er masser af udvalg med andre smarte løsninger til underholdning for dit barn.

Spiralen fra Lilliputiens er en sjov aktivitetsspiral lige til at vikle om autostolens håndtag eller på kanten af sengen. Formet som en lang gravhund hænger der spændende små figurer fra hundens snoede spiralkrop – spejle, ringe og søde dyr – alt sammen i skønne farver og forskellige mønstre.

Til sengen eller barnevognen kan en sjov barnevognsrand være en praktisk løsning. Barnevognsranden med de mange skønne motiver kan underholde et lille barn i lang tid og den foldbare rand er nem at folde sammen og flytte rundt efter behov. Tiny Loves barnevognsrand er velegnet til babyer i flere stadier – den ene side i sort/ hvid passer til de helt spæde, der i starten kun kan skelne mellem mørk og lys, mens den anden side er fyldt med glade farver til den tid, hvor barnet begynder at kunne se flere nuancer.

Vælg den løsning, der passer til jeres hverdag og til jeres liv på farten med en baby.