Undgå svamp

svampFin og dejlig babyhud bliver ofte varm og fugtig. Det kan resultere i svamp – især under hagen og på de bløde lår. Her kan du få gode råd til, hvordan du undgår, at din baby kommer til at døje med udslættet. Babys fine og dejlige hud er ofte udsat for varme og fugt. Og netop de forhold kan resultere i dannelse af svamp – især mellem dellerne.

Gærsvamp, som er en almindelig svampeform på menneskers hud, findes ofte på fugtige områder. En af formerne for denne type svamp hedder Candida og gør normalt ingen skade. Men hvis den vokser for tæt, kan den give infektion på huden og forårsage irritation.

Sådan genkender du svampen

Du kan genkende svampen på dit barns hud, hvis den er rød og irriteret. Svampen – eller infektionen – danner røde plamager på de områder på babyens krop, som er særligt udsatte for svamp på grund af ekstra varme og fugt. Det gælder hudfolder på lårene, under halsen, i armhulerne og i blodregionen. Desuden er svamp kendetegnet ved en skarp, rød afgrænset kant til den raske hud.

Sådan behandler du svampen

Først og fremmest skal du skylle udslættet med håndvarmt vand fra vandhanen. Det skal du gøre hver dag – eksempelvis når du skifter ble, så du husker det.

Husk at det er bedre at duppe huden, så den bliver tør i stedet for at gnide den.  Det skåner de i forvejen sarte og ømme steder. Alternativt kan du også tørre huden ved brug af en hårtørrer på det laveste volume-trin. Smør herefter zinksalve på huden i et tyndt lag, så den stadig kan ånde. Brug til sidst nogle kogtvandsklude. Det kan gøre ved at klippe en stofble i små stykker, kog noget vand og lad stofstykkerne ligger deri i et par minutter. Vrid dem herefter hårdt op og læg dem i barnets røde folder. Det er vigtigt, du husker at skifte kogtvandskludene, hver gang du skifter ble.

Sådan ved du, om du skal gå til læge

Er babys udslæt ikke forsvundet i løbet af et par dage, kan du købe en creme på apoteket, som er svampedræbende. Cremen kræver ikke recept. Tag eventuelt forbi din læge, hvis du vil være helt sikker på, at der er tale om en svampe-infektion, inden du køber cremen. Det vil din læge kunne afgøre med det samme. Påfør cremen på babys hud to til tre gange dagligt. Inden for to til tre dage bør huden være i bedring.

Hvor alvorligt er svamp egentlig?

Svamp er irriterende og generende for din baby, men det er ikke farligt. Desuden kan svamp forebygges ved at følge nogle simple, lette råd: Husk at holde baby udsatte hudfolder rene, idet du jævnligt skyller dem med vand og dupper huden tør. Når du har skiftet ble, så vær grundig med at tørre efter for fugt og særligt for savl under hagen. Undgå at vælge syntetiske stoffer og hold dig til bomuld. Lad baby vimse rundt i bar numse, så huden ved bleregionen får luft. Derudover bør du undgå at klæde din baby for varmt på. Det giver nemlig gode vækstbetingelser for svampen. Du kan mærke efter om nakken, for at finde ud af, om baby har en behagelig temperatur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *