De her sprøde nuggets er fyldt med revet spidskål og kartofler. En super sund og lækker vegetar og vegansk opskrift, som er helt sprøde udenpå, men bløde og lækre indeni. Opskriften er et super godt alternativ til traditionelle nuggets til alle, som ønsker en kødfri version. Herudover, så kan de serveres til både børn og voksne – og endnu bedre, så er det en opskrift, som børnene sagtens kan være med til at lave. Jeg formede de her til aflange nuggets, men de kan formes helt som man ønsker dem. De små nuggets kan i øvrigt serveres både som snack, forret, til aftensmad eller i wraps og pitabrød.

Vi har fået denne dejlige opskrift fra Micadeli.dk.

Veganske nuggets

Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 spsk. Hørfrø
  • 5 spsk. Vand
  • 5 stk. Kartofler mellem størrelse
  • 200 gram Spidskål
  • 1 fed Hvidløg
  • 1 dl Mel boghvedemel hvis glutenfri
  • 1 tsk. Paprika
  • Salt og peber
  • 2 dl Rasp
  • 500 ml Fritureolie til stegningen

Sådan gør du
 

  • I en lille skål blandes hørfrø med vand. Rør rundt og lad det tykne i 5-6 min (dette er erstatning for 1 æg). 
    Skyl kartoflerne og spidskålen. Riv begge dele groft på et rivejern og læg de grofthakkede stykker i en skål. 
    I skålen tilsættes presset hvidløg, mel, paprika, salt og peber. Tilsæt hørfrø-blandingen og rør det hele godt sammen til en grøntsags-fars (farsen vil være lidt våd pga. væsken fra kartoflerne). 
    Form farsen med hænderne til aflange nuggets (eller hvilken størrelse du ønsker). Rul dem derefter i en skål med rasp (se vedhæftedebillede).
    Hæld fritureolie i en gryde og varm godt op. Dybsteg alle nuggets i den varme olie i et par minutter til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe godt af på et stykke køkkenrulle eller viskestykke. Spis dem mens de er sprøde.

Noter

Keyword Vegansk