Det er dejligt, når den lille begynder at kunne selv – selv spise, selv lege og selv komme omkring. Det gælder om at præsentere børnene for motoriske udfordringer, så de bliver ved med at udvikle sig. Med transportmidler til de mindste og udviklende legetøj til både ude og inde er dit barn sikret en naturlig videre udvikling.

Kom omkring!

En gåstol er ofte noget af det første, et lille barn oplever som et middel til at komme omkring. Lige den periode hvor benene gerne vil bevæge sig, men balancen ikke er helt i hus til selv at kunne gå omkring – der er gåstolen en genial opfindelse. En gåstol vænner barnet til den lodrette stilling og træner barnets ben og rygmuskler.

Bassons gåstol i blå eller rød kan indstilles i højden, så den passer præcist til dit barn. Et behageligt polstret sæde gør den komfortabel og sikker, mens den aftagelige legeplade på få sekunder forvandler gåstolen til en legeplads med eget bord. Når gåstolen ikke er i brug, foldes den blot helt flad og stilles væk eller tages med på farten.

Når balancen er fundet kan AM Legs motorikcykel være en fin måde at få brændt lidt krudt af for et barn. Træcyklen med lufthjul, ringklokke og cykelkurv anbefales fra 2 årsalderen og sædehøjden er naturligvis indstillelig, så cyklen kan vokse med barnet.

En rund donut?

Bobles må ikke overses, når man søger motorisk udviklende legetøj til sit barn. Den skønne runde donut-formede luftpude i lilla, lyserød, turkis eller grøn kan bruges til alt mellem himmel og jord og til børn i alle aldre. Du går ikke galt i byen med en donut fra Bobles, næste gang der står en børnefødselsdag eller jul for døren – alle børn elsker den!