Whisky sovsen var et hit i 90’erne – og det er ikke uden grund!
Den gode gamle klassiker er nem at gå til, og så passer den dybe, søde sovs samtidig godt sammen med mange forskellige stykker kød og kartofler. Serverer du den til et stykke kraftfuldt kød, så kan du være sikker på at ramme plet hos dine gæster.
Her får du med andre ord opskriften på en sovs, der tager kegler – og så er den tilmed nem at gå til. God fornøjelse.

Whiskey sovs
Ingredienser
- 10 spsk. Whisky
- 2 spsk. Balsamico
- 4 kviste Frisk timian
- 2 kviste Rosmarin
- 1 tsk. Sukker
- 1 spsk. Barbecue marinade
- 1/2 deciliter Ketchup
- 1/2 deciliter Tomatpure
- 3 deciliter Piskefløde
- Salt og peber
- Citronsaft
Sådan gør du
- Start med at skolde dine timian- og rosmarinkviste (Vi lægger dem typisk i en sigte og kommer kogende vand direkte på dem fra vores kogende vandhane).
- Del dem i hhv. stokkene og bladene.
Whiskey essens
- Bring 5 spiseskefulde whiskey og 1 spiseskefuld balsamico eddike i kog sammen med stokkene fra krydderurterne. Brug en lille gryde til det.
- Lad det simre i cirka 5 minutter indtil halvdelen er tilbage. Så har du din essens. Hæld det op i en lille skål og lad det køle lidt ned før brug.
- Tør gryden af, så den kan bruges igen.
Whiskey sauce
- Bring 5 spiseskefulde whiskey og 1 spiseskefuld balsamico eddike varmes godt op og sæt ild til det. Lad det brænde ud, det tager typisk kun 10-15 sekunder. Tilsæt ketchup, bbq sauce og tomatpure til den meget varme pande og lad det "branke/brænde" i 30-45 sekunder.
- Skru ned til lav varme og tilsæt whiskey essensen.
- Herefter tilsættet sukkeret og de hakkede rosmarin og timianblade.
- Lad det simre i 5 minutter og tilsæt fløden.
- Lad det simre videre i 10 minutter og smag til med salt, peber og citronsaft.