Go Back
Sous Vide Laks med Sauce Hollandaise & Rødkålsalat

Sous Vide Laks med Sauce Hollandaise & Rødkålsalat

Forb. tid 15 min
Tilb. tid 25 min
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 2 Personer

Ingredienser
  

  • 400 gram Laks
  • 200 gram Rødkål
  • 20 gram Pinjekerner
  • 1/2 stk Citron
  • 180 gram Smør
  • 3 stk Æggeblommer
  • Krydderrier (Hvid peber, Cayennepeber, Salt)
  • 2 spsk Hvidvin

Sådan gør du
 

Laks

  • Gastrosalt/-spræng fisken i 15 minutter ved at oversalte den på begge sider og lad den ligge og trække i 5 minutter mens du tænder for din sous vide/vandbad på 48 grader. 
    Vakuumpak fisken og tilbered den i 25 minutter.
    Fisken pakkes ud af posen og er klar til servering.

Rødkålsalat

  • Start med at riste pinjekernerne på en tør pande ved middelvarme. Når de har fået en smule stegeskorpe på begge sider, så er de klar.
    Riv rødkålet på et rivejern og hæld lidt citron udover og lad det trække i et kvarter.
    Server det med pinjekerne.

Sauce Hollandaise

  • Saucen er rørt på en SILVERCREST KITCHEN TOOLS® Monsieur Cuisine édition plus (røremaskine/multimaskine der har et varmelegeme), så denne opskrift er baseret på deres tilgang:
    Smørret smeltes i en gryde og stilles til side, så det kan nå at køle lidt af. 
    Køkkenmaskinen skal have omrøringsindsatsen sat i og æggeblommerne og hvidvin skal blandes i 6 minutter ved 70 grader på trin 3.
    Efter 3 minutters røretid tilføres smørret langsomt (som ved en mayonnaise/sauce bearnaise) over de næste 2 minutter. Saucen smages til med salt, hvid peber og citronsaft og skal serveres straks.
Keyword Fisk